TUNNEL NU!
   NYHEDER | ARGUMENTERNE | SPØRG POLITIKERNE | DOKUMENTATION | VVM & OPP | KONTAKT | FORSIDE Bookmark and Share
 

Urimelig behandling
Vejrdirektoratet har med behandlingen af borgerforslaget om ny fjordforbindelse fremsendt af Preben Ravnholt og Allan Dalgaard gjort det svært for politikerne i fremtiden at bede folk at deltage aktivt i samfundsdebatten, i stedet for blot at brokke sig.

Allan Dalgaard og Preben Ravnholts arbejde med det såkaldte Forslag 9 er et fantastisk eksempel på det samfundet sukker efter, nemlig engagerede borgere der deltager aktivt og konstruktivt i samfundsdebatten.

Disse to Frederikssund borgere har brugt 100-vis af timer på at udarbejde kort, studere fredninger, tjekke gamle data fra tidligere undersøgelse, og udarbejde et seriøst og meget veldokumenteret forslag til en ny fjordforbindelse. Forslaget blev fremsendt i god tid og vejdirektoratet lovede at behandle forslaget seriøst.

Se forslaget på tunnelnu.dk.

Desværre er vejdirektoratet løbet fra deres løfte. Efter at have holdt de to forslagsstillere hen med snak i snart 2½ år, kan man nu i den endelige VVM se at forslaget aldrig har været seriøst undersøgt. Begrundelsen er at et forslag sydligere end Tørslev Hage og sydbyen i Frederikssund ikke vil aflaste Kronprins Frederiks Bro. Dette til trods for, at der er tale om et forslag der ligger bare 900 m sydligere end vejdirektoratets.

Undskyld mig, men denne i øvrigt udokumenterede begrundelse er da ikke bare dårlig, men direkte arrogant, og må føles som en hån for de der har brugt så meget tid på at udarbejde forslaget.
Vi taler om en forbindelse der skal ligge de næste 100 år, så det er ret afgørende at vi vælger den rigtige løsning. Er Allan Dalgaards og Preben Ravnholts forslag det rigtige? Ja umiddelbart ser det sådan ud, set af en lægmand som jeg. Men det havde vi jo alle håbet at vejdirektoratet, som de havde lovet, ville undersøge. Det har de desværre, i deres magt arrogance, ikke gjort, og nu står vi tilbage med stort set de samme løsningsmodeller og placeringen som er blevet foreslået gennem de sidste 15 år.

Vejdirektoratet har undladt at forholde sig til at Frederikssund Kommune på begge sider af fjorden har udviklet sig, og at den fortsat vil gøre det i mange år fremover. Vejdirektoratet har også undladt at udnytte at de i Preben Ravnholt og Allan Dalgaard havde to helt fantastiske medspillere, der har gjort alt hvad man kan forlange af borgere i dette samfund, men i stedet givet dem en lang næse. Alene det burde være nok til at få os Frederikssundere op af stolene, vi var 500 der protesterede da en virksomheds ejer i havnen blev urimeligt behandlet.

Her er der tale om et projekt der vedrører os alle, og om to borgere der har lavet et kæmpe stykke frivilligt arbejde for os alle, som har overhold alle spilleregler, men som nu alligevel sidder tilbage og føler de er hold for nar.

Det syntes jeg i høj grad der er grund til at stille spørgsmålstegn ved, og det syntes jeg så mange borgere som muligt skal gøre ved borgermødet på mandag. Her kan vi passende spørge Vejdirektoratet hvad grunden er til at forslaget fra Allan Dalgaard og Preben Ravnholt aldrig er blevet seriøst behandlet.

Med venlig hilsen
Preben Gøttsche
Åbjergvej 14

TUNNEL NU!'s logo.
TUNNEL NU!


 
   
 
TUNNEL NU! · c/o Preben Gøttsche · Åbjergvej 14 · 3600 Frederikssund

© Copyright 2005-2012: Kenneth Jensen - xkenneth.dk