Hvad skal man snart tro?

Fredag den 26. november indgik Folketingets partier undtagen Enhedslisten trafikaftalen ”Bedre mobilitet”.

Aftalen omhandler bl.a. en ny fjordforbindelse. Umiddelbart en god nyhed, hvis det ikke var fordi der skal indføres brugerbetaling for at krydse fjorden. Man undersøger ikke muligheden for generelt at omlægge finansieringen af vores veje fra registrerings- og vægtafgifter til en form for vejafgift, men blot hvordan man på dette sted kan indføre det.

Det harmonerer dårligt med at regeringen hidtil har været imod vejafgifter. Faktisk gik der heller ikke mange dage efter aftalen var indgået, før Venstre lagde afstand til enhver snak om vejafgifter i Danmark.

I dette lys undrer aftalen. For ud over at vejafgiften altså stadig skal indføres i Frederikssund, vil det indebære at borgerne i Hornsherred må indstille sig på at betale for at komme til og fra arbejde, handelsmuligheder og fritidsaktiviteter inden for kommunegrænsen.

Det er hvad der lægges op til med aftalen, der bl.a. siger at fjordforbindelsen ”som udgangspunkt finansieres gennem brugerbetaling”, og det vil omfatte ”både den nye og den eksisterende fjordforbindelse”.

Det sidste har Trafikministeren forsøgt at trække i land den forgangne uge, hvilket står i skærende kontrast til udtalelserne hans eget partis trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, den 28. november kom med til Ritzau. Her udtalte han at ”det er helt i orden, at sjællænderne skal betale for en ny forbindelse over Roskilde Fjord, mens vestjyderne får en ny motorvej betalt af staten.” Der er nemlig ”forskel på et stykke vej og en fast forbindelse”.

Er der noget at sige til man bliver forvirret, og ikke ved hvad man skal tro?

På sin vis forstår jeg nu godt at Venstre m.fl. har været så forhippede på denne aftaleformulering. Vejdirektoratets tal viser nemlig at kun 4.700 af de godt 20.000 biler der dagligt passerer forbindelsen vil benytte en forbindelse med vejafgift, hvis der i nærheden findes et gratis alternativ. For at få et betalingsprojekt til at være rentabelt er man derfor nødt til at tage hele Hornsherred som gidsel.

Ganske vist er vejafgiften ikke endeligt besluttet endnu. Inden da bør alle muligheder undersøges, og derfor er det vigtigt også for Socialdemokratiet at forblive en del af forligskredsen. Kun på den måde er vi nemlig sikre på at kunne opnå indflydelse på finansieringsform, og på hvorvidt det bliver en tunnel eller en højbro. Men det ændrer ikke på at vi grundlæggende er imod brugerbetaling på forbindelsen. Vil man ikke opkræve vejafgifter andre steder, så må det samme gælde her, hvorfor finansieringen må være en statsopgave.